Et kort indblik i spejlreflekskameraet og hvordan det virker
Det er et meget vigtigt aspekt når du skal fotografere at du har styr på dit kamera, og du tager kontrol over dit kamera. Det er nemt at blive forvirret og nervøs over alle de knapper og muligheder dit kamera tilbyder dig.
Du skal ikke være nervøs for at du får brug for alt sammen, for det gør du ikke.
Hvad jeg dog vil foreslår dig er at du over tid lære alle indstillingerne, så du ved hvad der kan hjælpe dig. Læs manualen igennem i dit eget tempo (jeg ved de kan være komplekse), og leg med dit kameras indstillingsmuligheder. Tag billeder med de forskellige indstillinger, arbejd med hvidbalancen og se hvad der sker med dine billeder. Prøv også de forudindstillede indstillinger.
Jo mere du lærer om det udstyr du bruger, desto mere fortrolig og bekvem bliver du når du skal fotografere. Det er en fantastisk følelse at kunne skifte programmer, objektiver og indstillinger øjeblikkeligt for at tilpasse dig til det du skal fotografere.
Hvordan virker kameraet – Spejlrefleks i en nøddeskal!
Det grundlæggende princip i at fange lyset og få et fotografi ud af det har ikke ændret sig i flere hundrede år. Kunstnere for flere hundrede år siden brugte en simpel konstruktion bestående af en linse, der kastede et spejlvendt og modsat rettet billede op på et stykke papir. Det gjorde dem i stand til at tegne en skitse af en figur de ønskede at male.
Det er derfor at nogle af de ældste malerier er så bemærkelsesværdige præcise med hensyn til komposition og proportioner. Har du nogensinde prøvet at male mennesker med ekstra store hænder eller små hoveder i skolen? Det er svært at bedømme, men når du bruger metoden ovenfor kan du ikke gå glat i byen.
Spejlreflekskameraet er ikke forskelligt herfra. Lyset passere ind igennem objektivet, vendes og drejes på samme måde og projekteres ned på en fokuserende skærm via et spejl. Det gør det muligt for dig at se hvad der bliver optaget og du kan justere fokuseringen og komposition.
- Objektivt
- Oscillerende spejl
- Lås
- Film / sensor
- Fokusering skærm
- Kondensator
- Pentaprismesøger
- Okular
Når du tager billedet løftes spejlet og lukkeren åbnes og lyset rammer sensoren bagerst i kameraet.
Afstanden fra den bagerste linse til fokuseringsskærmen (når det reflekteres i spejlet) er akkurat den samme som afstanden fra linsen til sensoren. Det er nødvendigt for at kunne fotografere det du kan se.
Helt enkelt: hvis du fokusere, komponere og afbilleder dit emne godt er det alt hvad du har brug for, for at tage et godt billede. I en nøddeskal: de fleste indstillingsmuligheder i et moderne spejlreflekskamera kunne faktisk udelades, da de er der for at øge hastigheden, effektiviteten og for at tilfredsstille dit behov for gadget, teknologi og indimellem din dovenskab.
Som et bevis på dette kan du tage dit kamera med udenfor og prøve følgende. Har du et stativ så brug det. Sæt dit kamera til manuelt program og manuelt fokus. Gør klar til at fotografere, foretag en omhyggelig fokusering, brug kameraets indbygget lysmåling (den lille skala i bunden af søgeren) for at indstille lukkertiden og blænden og tag så billede. Juster blænden og lukkertiden indtil bjælken så i midten. Det betyder at eksponeringen er korrekt.
Skift nu til programmet P eller det Automatiske program inklusiv fokuseringen. Tag endnu et billede og se på begge billeder. Bortset fra varierende dybdeskarphed på grund af forskellig blænde, skulle billederne gerne være identiske. Mange inklusiv mig selv som en ung mand forstod fejlagtigt at Fuld automatisk betyder bedre billeder.
Min pointe er at det ikke vigtigt at have styr på alle de sidste nye opdateringer, opgraderinger og features, når det du burde gøre er at blive bedre til at se, og få de grundlæggende principper omkring hvordan dit kamera på plads. Din evne til at se et godt motiv, tage det godt og finjuster det til perfektion er meget vigtigere end alle de tekniske jargoner, der er så populære i dag.
En af vor tids kendteste fotografer, som døde i 2004, var Henri Cartier-Bresson. Han brugte hovedsageligt et simpelt 35 mm kamera med en standard 50 mm objektiv og sjældent meget mere.
Ingen filtre, ingen centervægtet lysmåling, ikke 45 fokuspunkter og ingen PhotoShop, kun det opmærksomme øje.
I den virkelig verden higer vi selvfølgelig efter viden og forståelse. Det er indimellem nødvendigt at vide hvordan det moderne kameras funktioner virker og hvordan man får mest ud af de funktioner, specielt i mere professionel sammenhæng, hvor tid og perfektion er vigtig. Det er her denne manual kommer ind i billedet.
Min mening er at det er ligegyldigt hvordan et billede er skabt hvis det ser godt ud. Vi er dog alle forskellige og har forskellige smage, stile og teknikker, som bringer mig tilbage til min oprindelige pointe. Lær funktionerne og muligheder i dit udstyr, find ud andre ting der virker for dig og så ellers tag ud og mor dig!
En kort bemærkning! De indstillinger jeg selv bruger i 95 % af tilfældene er:
Fokusering – Auto, centerpunkt, enkelt billede (one shot) (Servo nogle gange til sport).
Lysmåling – Evaluerende. Dvs. et gennemsnit af hele motivet. Jeg benytter eksponeringslås i mange tilfælde for at tilføje nødvendige justeringer.
Program – A/blænde, T/Lukkertid eller M/manuel. Jeg foretrækker at have kontrol over dybdeskarpheden frem for lukkertiden. Hvis jeg har brug for en hurtig lukkertid benytter jeg bare en større blændeåbning, om end det nogle gange godt kan være en fordel at kunne kontrollere lukkertiden.
ISO – 100 til 500, nu til dags er det næsten umuligt at se forskel. Har brugt op til 1600 i enkelte tilfælde.
Disse valg afhænger af hvad jeg skal fotografere, men er de generelle indstillinger jeg plejer at bruge.
Eksperimeter med forskellige indstillinger for at finde ud af hvad der er bedst til dig og din stil. Alt øvelsen synker ind over tid og du vil få en meget bedre forståelse for dit udstyr og hvordan det virker.